På denne side kan du købe unika-stykker, som alle er hjemmelavede. Derfor bliver ikke to stykker helt ens. Så hvis du søger noget helt unikt, kan det findes her.
Du kan enten bestille en model, som den ser ud på fotoet, eller du kan foreslå ændringer, som jeg så forsøger at ramme. Det kan dreje sig om farve, form, størrelse eller andet.
Du kan også bestille en model, som ikke er i mit sortiment, men som du gerne vil have, jeg laver til dig. Så kan du sende mig et foto og en beskrivelse, og så vurderer jeg, om jeg kan lave dig den. Det kan jeg som oftest.
Jeg bruger ikke opskrifter, men strikker eller hækler mig frem.
Du skal regne med en leveringstid på cirka en uge, hvis jeg skal lave en model til dig. Hvis jeg har den på lager, går der oftest kun et par dage.
Jeg har stor passion for strik og hækleri, så jeg imødeser udfordringer.
Jeg har udvidet sortimentet, så det nu også er muligt at købe det lækreste garn her i webshoppen. Se under kategorien Garn og se, hvilke skønne kvaliteter, jeg forhandler. Alle i den bedste kvalitet, hvoraf en del er økologisk. God strikke-/hæklefornøjelse.
Følg mig også på Instagram: Uniqamessen.
Dorte Nørgaard